Hvad afhænger bønnesvaret af, del 2

For to uger siden stillede jeg spørgsmålet: “Hvad afhænger bønnesvaret af?” Den første og mest grundlæggende del af svaret var, at alle bønnesvar afhænger af Kristi død for vores synder. Grunden til, at en retfærdig og hellig Gud frit kan velsigne os med bønnesvar, selv om vi er syndere, der fortjener fordømmelse, er, at Jesus Kristus døde for vores synder og vendte Guds vrede bort fra os. Alt det gavnlige, som de faldne mennesker nogensinde har oplevet, blev købt på Golgata. Og derfor er alle svar på bønner gratis gaver baseret på Guds barmhjertighed. Vi køber ikke bønnesvar ved noget vi siger eller gør; vi bønfalder kun om det overløb af barmhjertighed, som allerede er købt ved Herrens offer.

Den anden del af svaret på spørgsmålet: “Hvad afhænger bønnesvaret af?” var, at det afhænger af, at vi er lydige børn. Jeg argumenterede ud fra talrige tekster fra Det Gamle og Nye Testamente for, at vor himmelske Fader ville bringe skam over sit eget ord og skade sine børn, hvis han gav os alt det, vi bad om, selv om vi fortsatte i en eller anden synd. Jeg understregede, at dette ikke betyder, at vi skal være syndfrit perfekte for at få vores bønner besvaret, for så ville bønnen: “Tilgiv os vore synder” være en selvmodsigelse. Man kan ikke bede om, at ens synder skal tilgives hver dag, hvis man skal være fri for al synd for at få sine bønner besvaret. Og Jesus lærte os faktisk at bede om, at vores synder må blive tilgivet (Matthæus 6:12). Der er forskel på et perfekt barn og et barn, der er karakteristisk lydigt, men ikke perfekt. Vi må ikke tillade os at tro, at vi kan få Gud til at gøre, hvad vi ønsker, hvis vores hjerte ikke er indstillet på at gøre, hvad han ønsker (1 Joh 3:22; Jakob 5:16; Joh 15:7; 9:31; Salme 66:16-19; Ordsprogene 15:29; Esajas 1:15; osv.).

I dag vil jeg forsøge at give to endelige svar på spørgsmålet: “Hvad afhænger bønnesvaret af?”. Den tekst, som jeg har forsøgt hårdest at forstå som forberedelse til dette budskab, er Markus 11,22-25. Det har været ved at meditere over denne tekst i forbindelse med mange andre, at de to sidste svar på vores spørgsmål har presset sig på mig.

Men Jesus svarede dem: “Tro på Gud. Sandelig, siger jeg jer, den, som siger til dette bjerg: ‘Tag det op og kast det i havet’, og ikke tvivler i sit hjerte, men tror på, at det, han siger, skal ske for ham, det skal ske for ham. Derfor siger jeg jer: Hvad I end beder om i bøn, så tro på, at I har fået det, og det skal blive jeres. Og når I står og beder, så tilgiv, hvis I har noget imod nogen, for at også jeres Fader, som er i himlen, kan tilgive jeres overtrædelser.”

De to ord i denne tekst, som kræver en præcisering, er ordene “hvad som helst” i vers 24 og “tro” i vers 23 og 24. Når Jesus siger: “Hvad I end beder om”, mener han så, at vi kan bede om absolut alt? Er der ingen begrænsninger? Afhænger bønnesvaret slet ikke af, hvad vi beder om? Og når Jesus siger, at vi ikke skal tvivle, men tro på, at det, vi beder, vil ske, mener han så, at vi for at få vores bønner besvaret skal have en utvivlsom tro på, at Gud vil give os netop det, vi beder om? Med andre ord, i hvilken forstand afhænger bønnesvaret af troen?

Hvad du end beder om i bøn…

Lad os begynde med ordet “hvad som helst” i vers 24: “Hvad du end beder om i bøn, så tro på, at du har fået det, og det skal blive dit”. Det lyder absolut og altomfattende. Men der er tre grunde til, at vi ikke skal tro, at Jesus havde til hensigt at give en blankocheck til os. Den første har noget at gøre med sprogets natur. Den anden har noget at gøre med den øvrige lære i Det Nye Testamente. Den tredje har at gøre med den umiddelbare kontekst.

Sprogets natur er sådan, at alle ord får deres betydning ud fra deres brug. Derfor er den sædvanlige betydning af et ord bestemt af dets sædvanlige brug i vores kultur. Og den særlige betydning af et ord i en bestemt tekst bestemmes af dets særlige brug hos en bestemt forfatter. Jeg plejede at illustrere dette, da jeg underviste på Bethel, ved at komme ind i klassen og spørge: “Er alle her?” Hvis nogen så svarede “Ja”, sagde jeg noget irriterende som: “Nå, men hvor er Jimmy Carter så?” Og det ville ikke tage lang tid at illustrere, at ordet “alle” kan eller ikke kan have en absolut, altomfattende betydning, afhængigt af den måde, det bruges på i en bestemt sammenhæng. Sådan er det også med udtrykket “hvad som helst” i Markus 11,24. Det kan have eller ikke have en absolut og altomfattende betydning. Hvis du blev inviteret ud at spise, og du satte dig ved bordet og sagde: “Jeg vil spise alt, hvad I har”, ville ingen tilbyde dig en blyant til at spise, eller en stråkurv eller en sko. De ville vide, at “hvad som helst” betød “hvad som helst, du serverer til middag”. Så betydningen af “hvad som helst” i Markus 11:24 kan ikke afgøres ved blot at se på ordet. Vi må se på konteksten for at se, om Jesus satte nogen grænser for det.”

Grunden til, at jeg overhovedet stoppede op med at tænke over, om “hvad som helst” var altomfattende, er, at der er tekster andre steder i Skriften, som lærer, at der er ting, vi ikke får, selv om vi beder om dem. Jeg vil nævne to sådanne tekster. I Jakobsbrevet 4:2, 3 står der: “I har ikke, fordi I ikke beder, I beder og får ikke, fordi I beder forkert for at bruge det på jeres lidenskaber”. Hvis Jakob har ret, så må “hvad som helst” i Markus 11:24 tages med forbehold: Du får ikke det, du beder om, uanset hvor meget du tror, du vil få det, hvis det, du beder om, blot er for din egen private tilfredsstillelse. Bønner bør altid være kærlighedshandlinger, og derfor bør de altid sigte ikke blot på vores egen tilfredsstillelse, men også på andres. 1 Joh 5,14f. er en anden tekst, der begrænser, hvad vi kan bede om:

Dette er den tillid, som vi har til ham, at hvis vi beder om noget efter hans vilje, hører han os. Og hvis vi ved, at han hører os i alt, hvad vi beder om, ved vi, at vi har fået det, vi beder ham om.

Dette er en særlig nyttig tekst, fordi ordet “hvad som helst” i vers 15 synes at blive brugt lige så absolut som i Markus 11:24. “Hvis vi ved, at han hører os i alt, hvad vi beder om, så ved vi, at vi har fået vore anmodninger opfyldt.” Men vers 14 gør det krystalklart, at “hvad som helst” i vers 15 betyder “hvad som helst vi beder om efter Guds vilje”. Hvis det er tilfældet i 1 Joh 5:15, kan det så ikke også være tilfældet i Markus 11:24? Kræver den umiddelbare kontekst i Markus 11 en begrænsning af betydningen af “hvad som helst” i Markus 11:24, på samme måde som 1 Joh 5:14 begrænsede betydningen af “hvad som helst” i 1 Joh 5:15?

Det tror jeg, at den gør. Markus 11:25, det allernærmeste vers, siger,

Når I står og beder, så tilgiv, hvis I har noget imod nogen, for at jeres Fader i himlen kan tilgive jeres overtrædelser.

Dette vers kræver, at løftet i vers 24 begrænses. Det viser, at da Jesus sagde: “Hvad du end beder om i bøn, så tro på, at du har fået det, og det skal blive dit”, mente han ikke, at du kunne bede om, at hævn skulle komme over alle dine fjender. Allerede i det næste vers står der: “Når du står og beder, så tilgiv.” Derfor må “hvad som helst” i vers 24 i det mindste udelukke en bøn om hævn. Det betyder, at der ikke er nogen modsigelse mellem Jesus på den ene side og Jakob og Johannes på den anden side. Alle er enige om, at Gud ikke lover, at absolut alt, hvad vi beder om, vil blive givet os, hvis vi bare kan tro på, at det vil ske.

Som svar på vores gamle spørgsmål: “Hvad afhænger bønnesvaret af?” Jeg vil sige, at de afhænger af, at man beder om de rigtige ting. 1 Johannes 5:14 er den mest tydelige tekst om dette spørgsmål: “Hvis vi beder om noget efter hans vilje, hører han os.” De rigtige ting at bede om er ting, der er i overensstemmelse med Guds vilje. Da Jesus sagde: “Hvad du end beder om i bøn, så tro på, at du har modtaget det, og det skal blive dit”, mente han, at hvad du end beder om, som stemmer overens med Guds vilje, så tro på, at du har modtaget det, og det skal blive dit.

Tro på, at du har modtaget…

Nu bringer det os til det andet ord i Markus 11:23 og 24, som skal præciseres, nemlig ordet “tro”: “Tro på, at du har modtaget det, og det skal blive dit”. Eller som vers 23 siger: “Den, der ikke tvivler i sit hjerte, men tror på, at det, han siger, skal ske, for ham skal det ske.” Det afgørende spørgsmål, der rejser sig i forbindelse med sådanne udsagn, er: “Hvordan er en sådan utvivlsom tro mulig?” Det eneste svar, jeg kan komme på, er, at en sådan utvivlsom tro kun er mulig, hvis vi ved, hvad Gud har til hensigt at gøre for dem, der tror. Eller sagt på en anden måde: Vi kan have en utvivlsom tro, hvis vi ved, hvad Guds vilje er i en bestemt situation. Hvordan kan man holde sig fra at tvivle, hvis man ikke ved, hvad Gud har til hensigt at gøre? Hvordan kan nogen have sikkerhed for, at svaret på hans bøn vil gå i opfyldelse, hvis han ikke først er sikker på, at det er det, Gud har til hensigt at gøre som svar på hans tro? Der skal være et grundlag for troen; man kan ikke bare ønske at være uden tvivl, hvis man ikke er sikker på, at det, man beder om, er det, Gud har til hensigt at gøre.

Jeg har haft influenza hele ugen. Men jeg har ikke været i stand til at bede om helbredelse med en utvivlsom tro på, at det vil ske. Årsagen er, at jeg ikke kender Guds vilje med hensyn til mit helbred. Det kan være, at han har til hensigt, at jeg skal være syg i to uger, for at jeg kan lære at stole ikke på mig selv, men på Gud, som oprejser de døde (2. Korintherbrev 1:9). Og da jeg ikke ved, hvad Gud har tænkt sig at gøre med mit helbred, er det umuligt at have fuld tillid til, at han vil helbrede mig, når jeg beder ham. I sådanne tilfælde må vi altid sige: “Dog, ikke min vilje, men din vilje skal ske” (Markus 14:36).

Jeg håber med denne undervisning at kunne afhjælpe en masse unødvendig skyldfølelse. Hvor ofte skælder vi ikke os selv ud over, at vi ikke kan bede om visse ting med fuld tillid til, at Gud vil give dem! Men hvis vi ikke ved, at Gud har til hensigt at give dem, hvordan kan vi så have fuld tillid til, at han vil give dem? Hver gang vi er tvunget til at sige: “Men ikke min vilje, men din vilje skal ske”, indrømmer vi, at vi ikke har nogen sikkerhed for, om vores specifikke anmodning vil blive opfyldt. Og der er ingen grund til at føle sig skyldig i det, for en tro uden tvivl er kun mulig, hvor vi i det mindste generelt ved, hvad Gud har til hensigt at gøre for os.

Det spørgsmål, der skriger efter svar, er derfor: “Hvordan kan vi vide, hvad Gud har til hensigt at gøre som svar på bønnen, så vi kan bede ham om det og stole på ham om det?” Hvordan kan vi finde ud af, hvad Gud har til hensigt at gøre som svar på troen? Der er to svar. Det ene er, at Gud afslører meget af det, han har til hensigt at gøre, gennem Skriften. Det andet svar er, at Gud kan afsløre sin hensigt ud over Skriften privat over for et individ eller en gruppe.

Det, jeg mener med dette andet svar, er, at når Skriften ikke giver et løfte om, at en bestemt velsignelse helt sikkert vil blive givet som svar på bøn, kan Gud på en anden måde give udtryk for, at han har til hensigt at give velsignelsen. Jeg nævner dette med en vis tøven, fordi jeg aldrig i mit liv har oplevet det. Gud har aldrig meddelt mig, hvad han har til hensigt at gøre, på anden måde end gennem Skriften. Men jeg tror, at han kunne gøre det, så jeg vil lade denne mulighed stå åben for, hvordan vi kan finde ud af, hvad Gud har til hensigt at gøre som svar på troen.

Hvad Gud vil med vores liv: Fire bibelske lærdomme

Den mere sædvanlige måde, hvorpå vi finder ud af, hvad Gud vil gøre, er ved at læse hans åbenbarede ord i Bibelen. Jeg vil gerne nævne fire lærdomme fra Bibelen, som viser os, hvad Gud har til hensigt at gøre for dem, der tror, og som derfor vil hjælpe os til at have en utvivlsom tro, når vi beder om disse ting.

1. Gud vil frelse alle, der påkalder ham

For det første lover Gud at frelse alle, der påkalder ham. Romerbrevet 10:13: “Enhver, som påkalder Herrens navn, skal blive frelst”. Derfor behøver vi ikke at være i tvivl om, at Gud har til hensigt at frelse os, hvis vi virkelig ønsker det. Vores bøn til ham om frelse bør være som den bøn, der er beskrevet i Markus 11,24: “Tro, at du har fået det, og det vil blive dit”. Guds specifikke løfte i Skriften sætter tvivl og usikkerhed om, hvorvidt Gud har til hensigt at frelse dem, der beder ham.

2. Gud har til hensigt at hellige dem, som han forløser

En anden lære fra Skriften, som vil sætte os i stand til at bede med tillid, er, at Gud har til hensigt at hellige dem, som han har forløst. Det vil sige, at hvis vi har påkaldt Gud om frelse, kan vi nu være sikre på, at han vil besvare vores bøn om helliggørelse. Helliggørelse er den proces, hvorved Gud gør os til Kristi billede, den proces, hvor vi bliver mere hellige, mere kærlige, glade, fredelige, tålmodige, venlige, gode, trofaste osv. I Hebræerbrevet 12:14 står der: “Stræb efter fred med alle mennesker og efter den hellighed, uden hvilken ingen kan se Herren.” Men da det er Guds hensigt ikke at miste nogen af sine børn (Johannes 10:28), ved vi derfor, at han vil sørge for, at de alle opnår denne hellighed. I Romerbrevet 6:22 står der: “Nu da I er blevet befriet fra synden og er blevet Guds slaver, får I til gengæld helliggørelse og dens mål, det evige liv.” Helliggørelsen er en nødvendig etape på vejen til det evige liv, og derfor har Gud lige så sikkert til hensigt at give os helliggørelse, som han har til hensigt at give os evigt liv. Så vi, der stoler på Gud om evigt liv, kan bede for vores egen helliggørelse uden nogen tvivl om, at Gud vil høre og besvare vores bøn. Vi har lært af Skriften, at dette er Guds sikre hensigt.

3. Hvis vi først søger riget, vil alle vore behov blive dækket

En tredje lære fra Skriften er, at hvis vi først søger Guds rige og hans retfærdighed, vil alle vore livsfornødenheder blive dækket (Matthæus 6:33). Eller som Filipperbrevet 4:19 udtrykker det: “Min Gud vil opfylde alle jeres behov efter sin rigdom i herlighed i Kristus Jesus.” Hvad du opfatter dine behov som værende, afhænger naturligvis af dine mål. Hvis dit mål er at komme til New Orleans kl. 18.00 i eftermiddag, er du nødt til at tage et fly. Hvis dit mål er at løbe et maraton, er du nødt til at træne dagligt på lange distancer.

Hvilket mål bestemmer Paulus’ forståelse af behov? Jeg tror, at han ville sige at gøre Guds vilje, at herliggøre Kristus. Så løftet er ikke om garanteret velstand. Faktisk siger Paulus i Filipperbrevet 4:12: “Jeg har lært hemmeligheden om at se overskud og sult, overflod og nød i øjnene”. Løftet er, at Gud vil forsyne os med alt det, vi har brug for, så vi kan blive ved med at gøre hans vilje og forherlige ham. Når vi beder om, at vores behov må blive opfyldt i denne forstand, behøver vi derfor ikke at være i tvivl om, at Gud vil svare, for Skriften gør det klart, at det er det, han har til hensigt at gøre.

4. Gud virker alle ting til det gode for sine egne

Jeg vil gerne se på endnu en bibelsk lære sammen med jer, som bør sætte os i stand til at bede til enhver tid uden at tvivle. Læren er, at “Gud arbejder i alt til det gode for dem, der elsker ham, og som er kaldet efter hans hensigt”. Dette er det største og mest vidtrækkende af alle løfterne i Bibelen. Den virkning, det har på bønnen, er enorm. Det betyder, at når vores specifikke anmodninger bliver afvist, så forbereder Gud noget bedre for os. Han holder aldrig op med at arbejde for sine børns bedste. Og derfor kan vi i hver eneste bøn, vi beder, have fuldstændig og utvivlsomt tillid til dette: “Gud vil give mig det, der er bedst for mig, som svar på min bøn”. Det må du aldrig tvivle på.

Hebræerbrevet 11,6 siger: “Uden tro er det umuligt at behage Gud, for den, der vil nærme sig Gud (jf. 4,16), må tro, at han eksisterer, og at han belønner dem, der søger ham.” Den tro, som behager Gud i bøn, er sikker på to ting, nemlig at Gud er til, og at han belønner dem, der søger ham. Når vi går til Gud i bøn, må vi tro på, at han vil velsigne os, ellers misfornøjer vi ham. Og vi kan tro på, at han vil velsigne os, fordi han har lovet at virke i alle ting til vores store gavn og at glæde sig over os for at gøre os godt (Jeremias 32:40, 41).

Mange af vores bønner vil være om ting, som vi ikke ved, er Guds vilje. Så vi vil hviske: “Men ikke min vilje, men din vilje skal ske”. Og vi vil tro, på baggrund af Romerbrevet 8:28, at hvis vores specifikke anmodning bliver afvist, er det fordi Gud forbereder noget bedre for os. Dette passer så godt med Matthæus 7:9-11,

Hvilken af jer, hvis hans søn beder ham om brød, vil give ham en sten? Eller hvis han beder om en fisk, vil han give ham en slange? Hvis altså I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget mere vil jeres Fader, som er i himlen, give gode ting til dem, der beder ham!

Det er det, som Gud altid vil give som svar på vores bønner – gode ting. “Intet godt vil han tilbageholde for dem, der vandrer retfærdigt.” Hvis Gud nægter os brød eller fisk, er det ikke for at give os en sten eller en slange, men kage og bøf.

Når min etårige Abraham ser en skinnende køkkenkniv og vil have den, vil jeg aflede hans opmærksomhed fra den til en stor, grøn dåse fyldt med tøjklemmer og vise ham, hvor sjove de er. Har jeg besvaret hans bøn? Nej, jeg har ikke givet den specifikke ting, han bad om, men ja, jeg har besvaret hans længsel efter at have det sjovt ved at lege med noget.

I forgårs åbnede vi en æske havregrynskager til dessert, og de var mugne, så jeg begyndte at smide dem alle væk. Men Benjamin begyndte at græde og sagde: “Jeg så en, der ikke havde noget fnug på”. Men jeg sagde: “Benjamin, skimmelsvampen begynder at vokse, før du kan se den, og den kan gøre dig syg. Lad os spise gorp i stedet.” Det gjorde vi så, men Benjamin følte, at han helt sikkert fik det næstbedste. Og det er sådan, vi ofte har det, når nogle af vores specifikke ønsker bliver afvist. Vi tror, at Gud giver os det næstbedste. Men det gør han ikke. Til dem, der elsker ham og er kaldet efter hans hensigt, giver han altid det, der er bedst for dem. Derfor kan vi, når vi beder, altid have en utvivlsom tro på, at Gud vil give os det, der er bedst for os.

Slutning

Sammenfattende kan vi altså sige, at når Jesus i Markus 11:24 siger: “Hvad du end beder om i bøn, så tro på, at du har fået det, og det skal blive dit”, så forstår vi “hvad som helst” som “hvad som helst, der stemmer overens med Guds vilje” (1 Joh 5:14). Og vi forstår, at utvivlsom tro kun er mulig, når Gud åbenbarer, hvad han vil gøre som svar på troen. Og vi forstår, at Gud i Skriften har åbenbaret sin hensigt om at frelse, hellige og opfylde de materielle behov hos dem, der kalder på ham. Og endelig er det største løfte af alle, der er åbenbaret i Skriften, at Gud vil arbejde sammen i alt til vores bedste. Og det betyder, at selv om vi måske tvivler på, at mange af vores specifikke anmodninger vil blive opfyldt, behøver vi ikke at være i tvivl om, at Gud altid vil give os det, der er bedst for os.

Invocation

Der er ingen sorg, Herre, for let
Til at bringe i bøn til dig.
Der er ingen bekymret bekymring for lille
Til at vække din sympati.

Du, som har betrådt den tornefulde vej,
vil dele hver lille nød.
Den kærlighed, som bar den større byrde
vil ikke afvise den mindre.

Der er intet hemmeligt suk vi ånder
Det møder dit guddommelige øre,
og hvert kors vokser lys under
Den skygge, Herre, af dig.

Amen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.