Selektiv spiseforstyrrelse

Hvordan ved jeg, om jeg har selektiv spiseforstyrrelse?

Selektive spiseforstyrrelser kan påvirke voksne såvel som børn.

De psykologiske symptomer på selektiv spiseforstyrrelse omfatter angst og depression samt social funktionsnedsættelse. En person med selektiv spisning spiser kun fødevarer, som vedkommende anser for at være sikre eller acceptable, og undgår fødevarer med en bestemt smag, konsistens eller farve. Nogle kan frygte tanken om visse fødevarer og kan ikke tåle at røre ved eller endog være i nærheden af dem.

Selektive spisere har ofte en aversion mod hele fødevaregrupper som f.eks. frugt, grøntsager eller bælgfrugter.

Personer med selektiv spisning bliver ofte fortvivlede, når de opfordres til at prøve forskellige fødevarer, enten på grund af en fobi eller af frygt for at blive kvalt eller kaste op som følge af at spise dem.

De fleste selektive spisere har ikke vægtproblemer og ligger generelt inden for det normale BMI-interval.

Hvad er årsagerne til og virkningerne af selektiv spisning?

Traumer kan ofte være årsag til selektiv spisning, som fremkaldes af noget så simpelt som en ubehagelig oplevelse med en bestemt fødevare, f.eks. kvælning eller at have været vidne til, at nogen er ved at blive kvalt. Hvis dit system forbinder en bestemt mad med fare, vil det forsøge at beskytte kroppen ved at fremkalde angst, hver gang der er kontakt med den.

Begivenheder i barndommen kan også udløse problemet, f.eks. en skilsmisse eller flytning. Selektiv spisning bliver en måde, hvorpå folk forsøger at udøve kontrol over deres liv.

Selektive spiseproblemer kan også skyldes sensorisk behandling og skyldes madens konsistens eller fornemmelse i munden.

Hvis tilstanden er alvorlig nok, kan personen lide af underernæring med deraf følgende fysiske problemer såsom fordøjelsesproblemer, elektrolytforstyrrelser, lavt blodtryk og en langsommere puls.

Selektiv spisebehandling

Ellern Mede følger NICE-retningslinjerne, som foreslår kognitiv adfærdsterapi og familiebaseret terapi som foretrukne behandlinger for personer med spiseforstyrrelser. Vi anvender også en række psykologiske tilgange, herunder motiverende forstærkningsterapi og kognitiv remedieringsterapi. For unge mennesker med restriktive typer af spiseforstyrrelser er familiebaseret terapi en effektiv intervention. For mennesker med undgående/aversive spiseforstyrrelser er der evidens fra eating recovery centre i USA for, at en behandling kaldet Exposure and Response Prevention (ERP), der tidligere blev brugt til behandling af afhængighed eller angst, er nyttig for selektiv spiseforstyrrelse, når den anvendes i kombination med CBT. ERP anvendt i kombination med CBT siges at give længerevarende ophør af spiseforstyrrelsesadfærd.

ERP hjælper patienterne til at engagere sig i recovery-fokuseret adfærd, selv når de har mindst lyst til at gøre det. Det udfordrer deres undgåelsesadfærd.

Ellern Medes patientcentrerede tilgang er skræddersyet til hver enkelt persons livsomstændigheder og sundhedsbehov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.